Julia Sofia Aastrup

Julia Sofia Aastrup

The basics
Quick facts
Gender:
Female
Places:
Work field:
Birth:
30 March 1998
Biography menu
Menu

Jump to

Introduction Youtube Ulovlig markedsføring Karriere Priser og nomineringer Bibliografi Kilder Externe henvisninger
The details
Biography

Introduction

Julia Sofia Aastrup (født 30. marts 1998 i Greve), bedre kendt som Julia Sofia, er en kendt reklamemodel og -producent indenfor skønhed- og livsstil på primært YouTube og Instagram. Hun er i følge TV2 en af Danmarks største YouTube-stjerner. I 2014 var Julia og 10 andre youtubere med til at starte aktiviteterne for det nordiske YouTube-reklamefirma, Splay op i Danmark. Hun gik på en folkeskole i Karlslunde. Efter folkeskolen startede hun på Ørestad Gymnasium, men droppede ud efter 1.g og valgte, at satse på karrieren som youtuber.

Astrup deltager i 2017-versionen af Vild med dans, hvor hun danser med den professionelle danser Frederik Nonnemann.

Youtube

Julia har over 178.000 abonnenter på sin YouTube-kanal og mere end 268.000 følgere på Instagram. Hun laver videoer om alt fra skønhed, til vegansk mad. Julia laver b.l.a. hauls, challenges, giveaways og meget mere underholdning på sin kanal. Julia fortæller i et interview med BT i juli 2015, at hun har seére fra alderen 10-25 år, og især de 10-13-årige er meget dedikerede. I samme interview til BT og i et interview til DR sagde hun, at på en god måned tjente hun 35.000 kroner, på det tidspunkt havde hun 60.000 følgere og var 17 år gammel.

Ulovlig markedsføring

Julia Sofia Aastrup, samt hendes netværk Splay, er af forbrugerombudsmanden blevet kritiseret for deltagelse i overtrædelse af markedsføringslovens paragraf 4 og 8 om henholdsvis skjult markedsføring og markedsføring til børn og unge.

Forbrugerombudsmanden har derfor indskærpet reglerne om markering af reklame over for EF Sprogrejser, Splay og Julia Sofia Aastrup.

Forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen betegnede i 2016 videofilm produceret for firmaet EF Sprogrejser af Julia Sofia Aastrup/Splay, som reklame og slog fast at "Ifølge markedsføringsloven skal en reklame være tydeligt markeret. Dette krav skærpes i denne sag, fordi EF Sprogrejser tilbyder produkter til børn på helt ned til 10 år. Samtidig er videobloggeren selv under 18 år." Forbrugerombudsmanden udtalte videre "Det skal stå lysende klart, hvornår et indslag står for en videobloggers egen regning, og hvornår det er en reklame, som et firma har betalt bloggeren for at deltage i". Forbrugerombudsmanden bad desuden Julia Sofia Aastrup om at fjerne videoerne fra YouTube.

Karriere

I august 2016 udgav Julia Sofia Aastrup bogen 'Smuk indeni, smuk udenpå', der handler om selvtillid, beauty og skønhedsidealer.

Hun har desuden medvirket i TV-programmer på både TV 2 og DR (Danmarks Radio), f.eks. lavede hun og en anden ung YouTuber-profil, Rasmus Brohave fra Svendborg, i oktober 2015 indslag og klip i forbindelse med Knæk Cancer kampagnen, som kunne bruges af TV 2 og TV 2-regionerne – på tv, net og sociale medier. Indslagene fra de to blev bl.a. vist i programmerne Hvem vil være millionær? og GO' Morgen Danmark. I Danmarks Radio har hun bl.a. medvirket i børnekanalen DR Ultra i Ultras Bedste Idé, hvor børn sender ønsker ind om at se indslag om kendte personer.

Den 18. marts 2017 medvirker hun i DR Ultras program Ultras Sorte Kageshow sammen med andre kendte danske youtubere.

Den 27. juli 2017 blev det offentliggjort, at Julia Sofia Aastrup skulle deltage i fjortende sæson af Vild med dans til efteråret, sammen med den professionelle danser Frederik Nonnemann.

Priser og nomineringer

År Pris Kategori Resultat
2015 Guldtuben Årets YouTuber Nomineret
Guldtuben Årets Style Nomineret
Guldtuben Årets Trendsetter Nomineret
Guldtuben Årets Vlogger Nomineret
2016 Guldtuben Årets Vlogger Nomineret
Guldtuben Årets Youtuber Nomineret
Guldtuben Årets Style Nomineret
Guldtuben Årets Klip Nomineret
2017 Kids' Choice Awards Danmarks Favorit Vlogger Vundet
Guldtuben Årets Bedste På Youtube Nomineret
Guldtuben Årets Bedste På Snapchat Nomineret
Guldtuben Beauty & Fashion Nomineret

Bibliografi

  • Smuk indeni - smuk udenpå (2016)

Kilder

  • 17-årige Julia Sofia har over 60.000 fans på YouTube: "På en god måned tjener jeg 35.000" - BT.dk - 22. Juli 2015
  • VIDEO - Dansk gymnasieelev tjener 35.000 kroner om måneden på YouTube - dr.dk/nyheder - 05. AUG. 2015
  • 18-årige Julia droppede ud af gymnasiet for at blive YouTube-stjerne: »Jeg elsker det, jeg laver« 24. SEPTEMBER 2016

Externe henvisninger

Gnome-dev-camera.svg Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Hjælp os ved at uploade dit eget billede eller finde et på Internettet.