

Introduction
- Der er flere personer med dette navn, se Jacob Jensen.
Jacob Jensen (født 26. maj 1973 i Holbæk) er en dansk politiker, der har været medlem af Folketinget siden 2005, valgt for Venstre i Kalundborgkredsen (Sjællands Storkreds). Han er 2. næstformand i Region Sjælland.
Baggrund og erhvervskarriere
Jensen blev student fra Stenhus Gymnasium i 1992, og blev i 1998 kandidat i erhvervsjura (cand.merc.jur.) fra Handelshøjskolen i København. Fra 1998 arbejdede han som økonom hos A.P. Møller-Mærsk, og var 2001–2002 udstationeret hos selskabets afdeling i London. I 2002 blev han kontorchef hos A. P. Møller – Mærsk i København.
Politisk karriere
Han blev opstillet som folketingskandidat for Venstre i Nykøbing Sjælland-kredsen i 2004, og blev valgt ved valget 8. februar 2005. I 2007 blev han opstillet i Kalundborgkredsen, og blev genvalgt 13. november samme år. Jensen er Finansordfører for Venstre, og har tidligere været erhvervs-, økonomi- og kommunalordfører for partiet. Ved valget i 2011 opnåede Jacob Jensen næsten 10.000 personlige stemmer, kun overgået af Pia Kjærsgaard samt Bertel Haarder som den kandidat i hele Sjællands Storkreds med flest personlige stemmer.
Jensen sidder desuden i bestyrelsen for havbruget Musholm, og er i denne forbindelse blevet kritiseret af organisationen Transparency International for hans arbejde i miljøudvalget vedrørende behandlingen af en lov, der giver mulighed for flere havbrug til gavn for blandt andet Musholm.
Eksterne henvisninger
- Jacob Jensens hjemmeside
- Jacob Jensen på Folketingets hjemmeside

- DRs politiske profil for Jacob Jensen
Referencer
| Stub Denne artikel om en dansk politiker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
| Artiklen om politikeren Jacob Jensen (født 1973) kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |