The basics
Quick facts
Gender:
Female
Birth:
26 March 1981
Biography menu
Menu

Jump to

Introduction Baggrund Politisk karriere Kritik Referencer Eksterne henvisninger
The details
Biography

Introduction

Trine Bramsen (født 26. marts 1981 i Svendborg) er en dansk politiker, der har været medlem af Folketinget siden 2011, valgt for Socialdemokraterne i Fyns Storkreds.

Baggrund

Trine Bramsen er datter af folkeskolelærerne Bo Steffen Madsen og Lene Bramsen Madsen. Trine Bramsen gik på Svendborg Gymnasium mellem 1997 og 2000 og på HF på VUC Fyn fra 2000 til 2001. Herefter studerede hun til cand.scient.soc. på Roskilde Universitetscenter frem til 2007.

I sine ungdomsår arbejdede hun i Føtex i Svendborg. Derudover har hun blandt andet været med i Frit Forum, arbejdsmarkedspolitisk medarbejder i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, forskningsassistent ved Københavns Universitet og ansat hos Deloitte Business Consulting fra 2007-2011.

Politisk karriere

Hun var kandidat for Socialdemokraterne i Odense Vestkredsen i 2009. Bramsen blev valgt ved Folketingsvalget 15. september 2011, hvor hun opnåede 8.464 stemmer, heraf 4.497 personlige.

I Folketinget er hun Socialdemokraternes retsordfører og menneskerettighedsordfører, og er desuden medlem af følgende folketingsudvalg:

  • Europaudvalget
  • Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
  • Forsvarsudvalget
  • Indfødsretsudvalget
  • Retsudvalget samt
  • Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Kritik

Bramsen var it- og teleordfører for Socialdemokraterne, men mødte modstand fra it-folk for sin holdning om muligheden for at have hemmelige e-valg, i hvilken forbindelse hun irettesatte formanden for It-politisk forening om de tekniske sammenhænge.

Efter at hun skrev en artikel med titlen Opråb til it-nørderne: Smid tennissokkerne - og tal, så vi kan forstå det! i netmediet Version2 blev hun mødt af mere kritik fra it-folk,en uge efter blev hun flyttet til en position som retsordfører.

Som retsordfører lykkedes det endnu engang Bramsen at påkalde sig it-folkenes opmærksomhed, da hun luftede tanken om at blokere adgangen til Tor-netværket.

Referencer

Eksterne henvisninger

Gilbert Stuart Williamstown Portrait of George Washington.jpg Artiklen om politikeren Trine Bramsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.